Informationsbrev Januar 2003

Til beboermappen 


AB Lollandsvej 35-37-39

 

b79.gif

 

Arbejdsweekend 29. og 30. marts 2003

Der er stadig 2 ½ måned til weekenden oprander, men vi vil jo gerne varsle i god tid, så rigtig mange kan sætte kryds i kalenderen!

Haven skal have en omgang, så vi kan sikre os, at den står flot til sommer. Samtidig kunne det være dejligt at få gjort noget ved vores fælleslokale. Lidt maling, lidt linoleum på gulvet og forhåbentlig nogle nye møbler. Har du gode idéer eller mulighed for at skaffe gode materialer til rummet til billige penge - så kontakt Tine 39, 2, th. på tlf. 38 34 84 28.

 

 

Generalforsamling

Generalforsamlingen i foreningen bliver torsdag den 10. april 2003 kl. 19. Så skynd dig også at sætte kryds i kalenderen.

På generalforsamlingen håber vi at kunne præsentere en plan, der nogle år ud i fremtiden beskriver, hvad vi gerne vil have forbedret på og omkring ejendommen.

 

 

Beboermappen

Som du nok har opdaget er beboermappen ved at bliver delt ud. Har du endnu ikke modtaget mappen, så henvend dig til den ansvarlige for din opgang, som er

Nr. 35            Susanne 2, th.

Nr. 37            Majbrith 3, tv.

Nr. 39            Tine 2, th.

 

 

Snerydning

Da mange åbenbart havde overset punktet om snerydning i sidste informationsbrev – ingen meldte sig i hvert fald til at hjælpe – vil vi gerne gentage vores opfordring. HJÆLP os med snerydningen! At være bestyrelsesmedlem (og som deraf følger bruger en god del af sin fritid på foreningen) betyder ikke, at man automatisk synes, snerydning er årets højdepunkt!

Du kan altså stadig nå at få et kursus i at betjene vores fejemaskine (Kirsten nr. 35, st. th. / tlf. 38 86 12 17) eller bare gå ned og rydde, hvis sneen igen skulle begynde og dale. Er du i tvivl om, hvor der er koste eller salt, er du altid velkommen til at henvende dig til en fra bestyrelsen.

 

 

Farligt affald

Har du gamle rester af maling, terpentinrester eller lignende, så stil det uden for det sidste skur i rækken ved skraldespandene (skuret efter nr. 13) inden den 21. februar 2003. Så aftaler vi med R98, at de kommer og henter det.

 

 

Storskrald

Der vil ikke blive bestilt storskrald før efter arbejdsweekenden, så for at vi alle kan komme rundt i ejendommen, skal ALT storskrald stilles under hovedtrappen i nr. 35 – altså ikke ved siden af skraldespandene eller på tørrelofterne!

 

 

Med ønsker om en god bag-jul og milde tømmermænd efter nytår

Bestyrelsen

b79.gif