INFORMATIONSBREV OKTOBER 2003
JULEHYGGE
Tirsdag den 2. december 2003 kl. 19 kan du allerede
nu godt sætte kryds i kalenderen. Her afholder vi nemlig julehygge med glögg og
æbleskiver i vores nyrenoverede fælleslokale i kælderen.
Samtidigt benytter vi lejligheden til at høre hvad I
synes om gården og forhåbentlig få etableret et gårdlaug.
STORSKRALD
…. skal stadig ikke stå på loftet
eller ude ved skraldespandene!!! Det skal stadig stå i rummet i kælderen
ved nr. 35. Der er ophængt et skilt på døren, så du kan finde rummet, hvis du
er i tvivl. Så har du storskrald stående på loftet eller ved skraldespandene –
skal det flyttes i
kælderrummet!!!
VICEVÆRTFIRMA
Da bestyrelsen igennem længere tid har været utilfreds med vores viceværtfirma,
har vi valgt at skifte Panorama ud med firmaet Kølving-Thaning fra og med 1.
december 2003.
GULV I KÆLDEREN
Der er nu blevet støbt nyt gulv i fyrrummet og rummet kan tages i brug så snart
skiltningen er pillet ned.
EKSTRA CYKELSKUR
Skulle du være i den heldige situation at have et cykelskur, som du ikke
bruger, vil bestyrelsen meget gerne låne det. Vi har noget ekstra grus,
børnelegetøj og en masse andet som vi gerne vil have ”stuvet” lidt af vejen. Du
kan selvfølgelig altid få skuret tilbage, hvis du får brug for det.
EL I OPGANGENE
Arbejdet går i gang meget snart, da elektrikeren nu
har haft været i alle lejligheder. Der vil blive sat opslag op i opgangene med
nærmere datoangivelse.
Susende efterårshilsner fra Bestyrelsen
PS: Maibritt og John (37, 3, th.) takker for at have
fået deres håndklæder tilbage :-)