Informationsbrev maj 2004

feder_9_7kb.gif

Generalforsamling – Tak for stort fremmøde og en rigtig hyggelig aften! Referatet skulle alle gerne have modtaget fra Herbo.

 

feder_9_7kb.gif

Arbejdsweekender – Der er planlagt to arbejdsweekender, nemlig 5. og 6. juni samt 14. og 15. august. Reglerne er som de plejer, at man skal møde op mindst én af de fire dage, for at undgå bøden på 200,- kr. Enkelte er fritaget for arbejdsweekender og disse får selvfølgelig ikke bøder. Alle, som har en god grund til at være fritaget for arbejde på grund af alder eller sygdom, beder vi skrive på et stykke papir hvem de er, hvor de bor og hvorfor de er fritaget og lægge i bestyrelsespostkassen i nr. 35, så vi kan få opdateret vores lister. Dette gælder også alle som tidligere har været fritaget.

Sommerfest – Vil vi holde i forbindelse med den sidste arbejdsweekend, nemlig lørdag den 14. august. Nærmere info følger senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

feder_9_7kb.gif

El-arbejdet – skulle nu være færdigt. Der er dog i enkelte lejligheder mindre reparationsarbejder, og elektrikeren vil tage kontakt til hver enkelt andelshaver, for at høre om der er udeståender. Gårdarbejdet – er nu også færdigt. Dog mangler vi stadig at få repareret vores espalier ved porten, men dette sker forhåbentlig snart – Vi arbejder på sagen :-)

feder_9_7kb.gif

 

På generalforsamlingen blev der stillet forslag om at revidere vores regler for venteliste. I den forbindelse blev der nedsat en gruppe, som skal arbejde videre med idéerne og lave et samlet forslag. Denne gruppe består af Jens og Mette (35, 4. th.), Morten og Cecilie (35, 4. tv.), Kirsten (35, st. th.) og John (37, 3. th.) Har du forslag eller ønsker i denne forbindelse, så kontakt en af de ovenstående. 

 

feder_9_7kb.gif

På generalforsamlingen var der enighed om at forsøge at få etableret fælles internetforbindelse i ejendommen igennem TDC. John arbejder stadig på sagen ….. men det gør TDC vist ikke. TDC har ikke produktet så klar endnu, at det er muligt at få et præcist tilbud, men der følges op på sagen. Vi gør igen opmærksom på foreningens hjemmeside www.ab-lollandsvej.dk, som vi opfordrer alle interesserede til at kigge på og komme med idéer til indholdet samt bestyrelsens mailadresse bestyrelsen@ab-lollandsvej.dk.

feder_9_7kb.gif

 

I håbet om at sommerens sol kan holde os varme, er der nu lukket for varmen. Vær dog opmærksom på, at du IKKE skal slukke din egne radiatorer. Lad derfor dine radiatorer være ”tændt” på 1 eller 2 hele sommeren. Der vil ikke komme varme i dine radiatorer af den grund og det vil ikke kunne ses på din varmeregning, men du undgår at rørene kalker til.

feder_9_7kb.gif

 

Et par små bønner til jer alle: Lad venligst være med at stille cykler op af muren. Det beskadiger i længden facaden og det er set at tyve har benyttet sig af parkerede cykler, til at kravle op på og bryde ind i stuelejligheder. Alle har skure i gården til samme formål, så brug dem i stedet. Bestyrelsen vil prøve at finde nogle få cykelstativer, hvis de fås billigt nok, og sætte dem op på gaden til ”gæste-cykler”. Det er skønt og næstekærligt at se at flere tænker på at fodre fuglene i haven – Men lad være med at smide brød ud af vinduet og lade det ligge – det tiltrækker rotter! Vi har to fuglehuse -  brug dem!

feder_9_7kb.gif

 

Den nye bestyrelse består af :

 

Formand Susanne (35, 2. tv.) – tlf. 38 34 93 35 – salg af vaskemønter (dog ikke i perioden maj – september)

Kirsten (35, st. th.) – tlf. 38 86 12 17 – salg af andele

John (37, 3. th.) – tlf. 38 88 02 22 - hjemmesiden

Mette (35, 4. th.) – tlf. 38 10 91 68 – salg af andele

Majbrith (37, 3. tv.) – tlf. 38 11 17 73 – salg af vaskemønter og udlejning af fælleslokale           

Suppleant Bjarke (37, st. th.) – tlf. 38 11 65 80

(KONTAKT DOG ALTID HERBO, MEDMINDRE DET DREJER SIG OM NOGLE AF DE OVENSTÅENDE OPGAVER)

 

God sommer og sol til alle fra bestyrelsen :-)