INFORMATIONSBREV AUGUST 2005
AB Lollandsvej 35-37-39
- ARBEJDSWEEKEND 13. OG 14. AUGUST 2005
Så er det ved at være tid igen til at få sat lidt skik på
ejendommen og haven!
Vi mødes begge dage kl. 10 i haven, hvor vi blandt andet skal have malet
skurene færdige, slebet og malet havebord og bænke, kæmpet kampen mod
ukrudtet i haven, opsat røralarmer, opsat cykelstativer, gjort
fællesrummet færdigt og så alt det løse! Da der er rigeligt at tage fat
på, håber vi på stort fremmøde. Bestyrelsen vil sørge for, at der er lidt
frokost til alle fremmødte.
- SOMMERFEST LØRDAG DEN 13. AUGUST
Med tanke på den hyggelige sommerfest vi havde sidste år og alle
de tilmeldte, kan vi næsten ikke vente med at gentage succesen. Derfor
inviteres alle beboer til sommerfest den 13. august. Nærmere info og den
obligatoriske tilmeldingsblanket finder du sammen med dette
informationsbrev. Vi glæder os til at se alle! J
- OPFORDRINGER
- Vi vil gerne igen opfordre alle til at tjekke deres loftsrum for
vandskader og utætheder i taget. Især beboere som har loftsrum lige
omkring opgangen fra nr. 39. Det er vigtigt, fordi vi skal have udbedret
skaderne, og det er trods alt lettere, billigere og mest tidsbesparende at
få lavet alle eventuelle utætheder på én gang. Husk at foreningens penge jo
i sidste ende også er dine penge.
- På trods af det danske sommervejrs lunefuldheder har vi trods alt har
haft nogle varme sommerdage, og det er dejligt at se gården og haven blive
brugt til hygge, spisning og lignende. Vi vil dog gerne opfordre alle, til
at rydde op efter sig. Det vil blandt andet sige, at smide engangsgrille
ud efter brug og rense vores fællesgrille efter brug. Det må gerne være
dagen efter, så kullene er kølet af, men så hurtigt som muligt. Det er
ikke så sjovt at planlægge en hyggelig grill-middag, og så opdage at man
først skal til at rydde op efter andre. Så vær sød og tag hensyn til dine
naboer!
- I tørretumbler-rummet er en del tøj efterladt, som nu er samlet i en
Føtex pose. Tøjet har nu ligget der i et godt stykke tid, og hvis ejermanden
ikke har hentet det inden arbejdsweekenden, vil det blive smidt ud!
- Endnu en opfordring til, at man sender en mail til bestyrelsen, hvis man
er interesseret i at være med i have-udvalget.
J
Bestyrelsen