Husorden

 

  1. Tilsyn med og vedligeholdelse af ejendommen, gården, haven og øvrige fællesarealer påhviler andelshaverne i fællesskab.

 

  1. Der afholdes et antal arbejdsweekender i løbet af året. Andelshaverne skal arbejde mindst 2 arbejdsdage om året, f.eks. en søndag i den ene arbejdsweekend og en lørdag i den 2. eller 3. arbejdsweekend. Arbejdsdagen er fra kl. 10.00 – 15.00. Udebliver man fra en arbejdsdag koster det kr. 500,00 pr. arbejdsdag. Er man der f.eks. fra kl. 11.00-14.00 får man en ”bøde” på kr. 200,00 altså for udeblivelse i 2 timer. Andelshaveren kan som alternativ til bøden anmode om et stykke arbejde, som bestyrelsen udpeger, og som skal udføres af andelshaveren inden en med bestyrelsen aftalt dato.

 

  1. Boligafgift skal være betalt senest den 10. i hver måned. Ved overskridelse af betalingsdatoen betales det til enhver tid gældende gebyr for sent betalt husleje, for tiden 100 kr.

 

  1. Ved fraflytning tilbageholdes 1000,00 kroner af overdragelsessummen til eventuel rydning af loftsrum/cykelskur. Pengene refunderes, hvis den fraflyttende efterlader loftsrum og cykelskur tømt og ryddet. Hvis ikke, bruges de til udgifter i forbindelse med rydning og bortskaffelse af det efterladte.

 

  1. Vaskekælder, stryge- og tørrerum samt baderum skal rengøres efter brug.

Maskinskade eller uorden skal meddeles bestyrelsen straks.

Vaskemønter kan købes hos to af bestyrelsen udpegede personer til den enhver tid gældende pris.

 

  1. Vasketøj skal fjernes fra tørrekældrene så snart, det er tørt, eller efter max. 24 timer.

 

  1. Vandspild af enhver art skal meddeles bestyrelsen straks.

 

  1. Beskadigelser på ejendommen, opgang, have, gård m.m. skal meddeles bestyrelsen straks.

 

  1. Cykelskure og loftsrum skal være aflåste.

 

  1. Alle ruder skal være hele.

 

  1. Døre til gård, gade og loft skal holdes lukkede og låste.

 

  1. Det er ikke tilladt at bruge støjende maskiner efter kl. 20.00 i hverdage og i weekender. Angående at spille høj musik: Skru ned efter kl. 22.00, snak med dine naboer, vær opmærksom på, at der er yderst lydt i ejendommen.

 

  1. Klager over overtrædelser, larm el.lign. skal i første omgang rettes direkte til den, der klages over. Bestyrelsen involveres kun, hvis problemet er vedvarende.

 

  1. Det er kun tilladt at holde mindre husdyr, hvis bestyrelsen har givet skriftlig tilladelse til det. Tilladelsen til husdyrhold kan inddrages ved mislighold.

 

  1. Andelshaverne er til enhver tid underkastet foreningens love.

 

Vedtaget på generalforsamling den 30.marts 2006.

Denne husorden erstatter tidligere husordener.

Andelsboligforeningen Lollandsvej 35-37-39.